PETERSBORG'S QASANOVA
e. Quaterback / Calypso II
Petersborg's Qasanova blev i august 2012 solgt til Helgstrand Dressage. I april 2013 er Qasanova kåret i Oldenburger Verband i Tyskland og nu er Petersborg's Qasanova ejet af Matt Johnson, Wellington, Florida - læs mere her: Sidelinesnews.com. Vi glæder os til at følge Qasanova i hans videre udvikling og ønsker held og lykke.

Video fra åbent hus hos Helgstrand Dressage: Qasanova 13. april 2013

Video fra Herning 2013: Qasanova under rytter og Qasanova løs

Så fik Kajana et dejligt hingsteføl efter Quaterback. Den 16. marts 2009 om formiddagen kom Qasanova til verden og Kajana klarede det som sædvanligt med ophøjet ro. Og sikke fin han ser ud: Ædelt udtryk, velanrejst hals, lange ben og så ser han ud til at blive mørkebrun, som sin mor. Det bliver rigtigt spændende at følge ham men selv som 2 års plag er han virkelig flot af type!

Qasanova er helbror til Petersborg's Quickheart fra 2008, og moren Kajana er efter Calypso II, som er en af de holstenerhingste, der har haft størst succes inden for både spring- og dressuravlen. Faren Quaterback behøver vel efterhånden ikke nærmere præsentation, da hans popularitet er stor. Da jeg så Quaterback første gang i Vechta ved Oldenburgkåringen var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg måtte have mindst ét føl efter ham. Quaterback vandt Bundeschampionatet som 3-års i 2006 med højeste karakter i trav og galop. Han vandt sin 30-dages test med samlet score på 9,14. Hans type og bevægelse må betegnes som helt ekseptionel. Han har nu haft sine første følårgange, og det ser lovende ud, blandt andet har han haft flere føl udtaget både til følchampionat og til eliteauktionen i Vechta.

Quaterback selv er efter hoppen Passionata, som er halvsøster til ingen mindre end verdensmesteren og den dobbelte Bundeschampionatvinder Poetin. Af samme moderlinie findes også Samba Hit I og II. Både Quaterback's far Quaterman samt farfar Quando-Quando har også flotte resultater i sporten. Quaterback står på Stiftung Brandenburgisches Haupt- und Landgestüt Neustadt/Dosse, men kan også ses på: www.gerd-sosath.de

Petersborg
© Copyright by Petersborg
Matt Johnson og Petersborg's Qasanova i Florida